Spring til indhold

Grøntsagssuppe

Det er altid smagsfuldt med supper fra det italienske køkken. Minestronesuppe kender de fleste. Men her er et alternativ til denne, en lækker grøntsagssuppe

Fuld af aromatiske krydderurter, bliver denne groentsagssuppe dit næste hit. Der skal rosmarin, fennikel frø og salvie i retten. Hele køkkenet dufter fantastisk, og smagsløgene går igang. Der er ikke et specifikt krav til hvilke grøntsager du vil bruge, så det er hvad du synes eller har i huset. Vi har sat noget sammen her, som er perfekt til dig der er vegetar. Så lad os komme igang.

Sådan starter du på denne groentsagssuppe

Her bruger vi bønner for det er en god base. Kog først bønnerne i en time ved svag varme , i letsaltet vand. Pil nogle løg og hvidløg, skræl gulerødderne, og hak alle grøntsagerne i grove tern. Steg dem i olivenolie ved svag varme i mindst 20 minutter, sammen med lidt chili og en god tomatpure. Du bør ikke skrue op på fuld blus for gryden, for grøntsagerne har bedre af at stege langsomt, for til sidst at blive lækre gyldne og karamelliserede.

Så skal der skønne krydderurter i. Tilsæt rosmarin, salvie, fennikel frø og bouillon/vand op i gryden, og der skal det stå og simre i 30 minutter.

I mellemtiden ordner du rosenkålene, skærer dem i kvarter så er de klar. Kom dernæst efter de 30 minutter er gået bønner, rosenkål, pasta op i suppen, og lad den simre i yderligere 10 minutter. Så er du lige ved at være i mål med din groentsagssuppe.

Nu skal der bare smages til med salt, peber og en lille smule eddike. Den rengjorte persille hakkes fint og drysses på din groentsagssuppe lige inden du serverer den. Vi kan godt lide et lækkert stykke brød til, men det er en smagssag. Mums 😉

Her er hvad du skal bruge (til 4 personer):

  • 200 g. tørrede cannellini-bønner (udblød natten over eller kog 30-45 minutter ekstra)  
  • 200 g. løg  
  • 2 fed hvidløg  
  • 250 g. gulerødder  
  • 200 g. bladselleri  
  • 4 spsk. olivenolie  
  • 1 spsk. tomatpuré  
  • 1 tsk. chilipulver  
  • 2 kviste rosmarin  
  • 4 blade salvie  
  • ½ tsk. fennikelfrø  
  • 1 l. grøntsagsbouillon  
  • 200 g. rosenkål  
  • 100 g. pasta f.eks. små orecchiette (fås uden æg, hvis suppen skal være vegansk)  
  • Friskkværnet peber og salt
  • hvidvinseddike eller anden lys eddike  
  • 1 håndfuld bredbladet persille